Her er en serie billeder, som gerne skulle give et lille indblik i, hvad feriehuset og området byder på.
Den viser kun en meget begrænset del af, hvad man som gæst kan forvente. I kan roligt regne med, at der er meget mere at komme efter !
På vej mod huset møder man denne smukke udsigt over dalen mod Roquebrun – en forsmag på de gode oplevelser der venter !
Landsbyen, som man ser den på vejen over broen over floden Orb, er nok et af Sydfrankrigs mest fotograferede motiver.
Vores hus ligger her, lidt uden for landsbyen, midt i naturen.
Sådan ser det ud, klinet op ad bjergsiden.
Den store terrasse med lindetræet, hvis skygge er meget værdsat om sommeren, er et “hit” blandt vore gæster –
i særdeleshed det populære yderste punkt, hvor man tilbringer mange timer med bare at sidde og nyde udsigten.
Sådan ser den ud på en god dag.
Et kig den anden vej op igennem dalen er heller ikke så ringe !
Den mindre terrasse nedenfor er også populær, specielt ved aftensmadstid !
Den stille, magiske stemning i skumringen, når lysene tændes i landsbyen, er ganske særlig.
Stemningen i den rustikke stue indenfor bidrager også til et mindeværdigt ophold.
Køkkenet byder også på “råhygge”.
Hygiejnen tilgodeses nemt i det rummelige, rustikke badeværelse.
Og så er det måske på tide at gå til køjs i den brede seng med “Dunlopillo” madrassen.
Tid til et morgen-dyp i “lagunen” ?
Og så måske en tur på opdagelse i den spændende, traditionelle landsby ?
Turen opad kunne passende ende i “Den Mediterrane Have” med de mange flotte middelhavsplanter og den formidable udsigt.
Man kan også fortsætte langs floden, og nyde de mange smukke vuer …
… og blomster ….
eller tage turen “bagom” landsbyen til den gamle vaske plads,
som er et herligt picnic-sted.
Roquebrun er en levende by, med butikker, restauranter og marked på torvet hver torsdag,
og så holder man fester ved enhver lejlighed, hvor turister også er meget velkomne.
I udforskningen af nærområdet er det oplagt at tage vejen langs den smukke Orb,
og tage et forfriskende dyp i den …
eller endnu bedre: En forrygende kanotur ! Et “must” for de friske.
Indenfor få timers kørsel er der mange andre gode oplevelser at hente: F.eks. badning ved en af de uendelige, børnevenlige middelhavsstrande,
eller en tur til “sølandet” i bjergene, med de gamle vulkankratere med det røde grus,
eller over “stok og sten” og hede til…
formidable udsigter i “de grå bjerge”.
Cirque de Navacelles, et kæmpemæssigt hul i jorden, udgravet af floden Lis,
byder ligeledes på enestående smukke naturoplevelser.
Det samme gælder for grotterne i Corniou, et oplagt udflugtsmål på en vejrmæssigt uheldig dag.
Og så skal vi ikke forglemme de fantastiske råvarer, som produceres i nærområdet
og danner grundlaget for kulinariske oplevelser af høj karat.
Vinproduktionen, som er hovederhvervet, præger hele området, og kvaliteten er i absolut topklasse.
Og sådan kunne vi fortsætte opremsningen af de utallige gode oplevelser, som venter på jer, der er parat til at gå efter dem.
Velkommen i vores hus !
Jeg se at huset er optaget både forår og efterår
Er det sådan hvert år
Vi kunne godt tænke os at leje huset i april/maj måske i 3-4 uger kan det lade sig gøre og hvad vil prisen være
Hej Jørgen.
Ja, vi bruger det ret konsekvent i foråret til og med midten af maj samt i efteråret fra midt i september.
Beklager !
Mvh fra Leif.